Gåsepigen

Lækre, søde, saftige blåbærmuffins. Man kan bruge tykmælk eller kærnemælk i stedet for yoghurt.

Nu er rugbrødet blevet helt hvedefrit! Saltmængden er blevet mere nøjagtig, efter jeg fik anskaffet en pushervægt. Det samme gælder maltmelet. Jeg prikker ikke længere brødet i formen, og det er alligevel næsten hulfrit.

Jeg har erstattet de hele rugkerner med skårne/knækkede. De hele er (besynderligt nok) dyrere og vanskeligere at få fat i, og det er lidt bøvlet at koge dem først. Jeg kan stadig godt lide “biddet” i de hele kerner, men jeg savner dem ikke så meget, at det er besværet værd.

Hvis du mangler mørkt maltmel (Aurion), så send en mail. Bazaren havde det i 3,5 kilos poser, og jeg kom i bar’ begejstring til at købe en. Der er til 250 rugbrød – og det var ikke, fordi jeg var ved at løbe tør.

29. officielle version af rugbrødet. Denne har jeg bagt mindst ti brød af, og de er alle blevet gode. God smag, lang holdbarhed, nul huller.

Min gamle surdej var blevet træt, så moderen trådte til med en slat af sin. Jeg lavede en testkørsel, og den gamle surdej fik så meget baghjul. Den virkede stadig, men skulle efterhånden bruge næsten et døgn til hævning i formen. Ain’t nobody got time for that. Nu booster jeg surdejen et døgns tid, før jeg starter rugbrødsdejen. Jeg håber, det kan holde den i vigør.

Husk i øvrigt, at nisseøl er i sæson nu. Hvidtøl kan købes hele året til en 6-7 kr. stykket; men nisseøl kan erhverves for en væsentlig lavere pris. Sidste år tankede jeg op til hele 2014 mellem jul og nytår, hvor man kunne købe en six-pack for en rund tier. Nisseøl er lidt sødere end hvidtøl, men det skal man vist være connaisseur for at kunne registrere. Da jeg fordoblede mængden af nisseøl, blev ahornsiruppen strøget.

… er faster Anna måske nok ikke. Flyvemaskiner og helikoptere bliver fulgt med helt strakt hals og et stift, vågent blik, til de er ude af syne. Mens en musvåge, som i går cirklede ned i 10-15 meters højde for at kigge på hende – tja, den fik da et skævt blik, og så var det igen vigtigere at bide i Leos hale.

En fremmed kat, som sidder 10-12 meter væk – den er farlig, der bliver båttet advarende og alarmerende, og gåsen begynder at udvandre i protest. Mens en kæmpestor schæfer åbenbart ikke er farligere, end at der kan snadres i mudder halvanden meter fra den.

… blev jeg, da jeg gik på netbank for at betale en regning. Et par dage for sent – det er hårdt at blive konfronteret med den barske virkelighed, min konto normalt er et billede på. Det tager mig gerne mindst en uges tid at forberede mig på den slags katastrofesyn.

Så stor var overraskelsen, da saldoen viste sig ikke bare at være positiv; men endda så positiv, at både den aktuelle samt månedens øvrige regninger så rigeligt kunne betales.

Endelig noget positivt ved at have været så syg, at jeg ikke kunne foretage mig noget: så bruger jeg heller ingen penge.

“… og hun har selvfølgelig ble på, når hun er indendørs.” Den sætning indbringer i første omgang et forsigtigt smil. Smil, fordi det lyder som en vits; forsigtigt, fordi det ikke er en særlig sjov vits. Når det efterhånden går op for folk, at jeg mener det alvorligt, kan man se tandhjulene gå i gang med at forsøge at regne ud, hvordan det kan lade sig gøre at iføre en gås en ble. Her kommer, på utallige opfordringer, forklaringen:

1. Anskaf en gåseblesele i passende størrelse. De kan købes på nettet i forskellige udformninger under betegnelsen goose diaper harness. Jeg kan bedst lide dem fra Nettie Kossart. Her er en af mors skræddersyede, inspireret af Netties design.

2. Anskaf bleer i passende størrelse. Jeg bruger Libero Comfort Fit str. 7.

3. Klip bleen midt over. Brug en kraftig, skarp saks – de er ret seje at klippe i.

4. Tag en af halvdelene og fold den ud.

5. Fold de to flapper i siderne ind mod midten, så de overlapper hinanden lidt.

6. Hæft flapperne sammen med 2-3 hæfteklammer.

7. Placer bleen i bleselen.

8. Fold de små flapper ud over elastikkanten, så bleen holdes på plads. Ta-daaah! Klar til montering på gås!

Her er selen samlet uden gås.

Når selen skal på, eller bleen skal skiftes, sætter jeg mig på gulvet med faster Anna mellem benene. Jeg smutter selen over hendes hoved, som vender mod mig, og så er det relativt nemt at fæstne selen omkring hendes bagende og lukke spændet i nakken.

Her sidder en af Netties bleseler – med ble – på faster Anna. Velcroen er nok til at holde bleselen på plads, for faster Anna rykker ikke i selen. Og så kan hun godt lide at gnave i spændet.

Det kunne Keld også – elastikken er næsten gnavet over.

God fornøjelse!

Der sker for lidt her på siden og for meget IRL. Vejret har været for godt til at sidde ved computeren (ret meget), og jeg har leget i haven og glemt at tage billeder.

Faster Anna rundede de seks uger i går. Hun er blevet kæmpestor – så stor, at hun er vokset fra køkkenvægten, selv om den de seneste uger er blevet udstyret med et fastklistret spækbræt. Gårsdagens vejning på badevægten sagde 3,8 kg.

Der er nu kun lidt rullekrave/halsdisse tilbage af babydunene, og fjerdragten dækker hele kroppen. Svingfjerene er rigtig godt på vej.

Her vises vingen frem i Heidis have.

Stemmen er så småt på vej i overgang, selv om den overvejende endnu er pippende. Men der kommer ind imellem nogle ret dybe trut, og “jeg-har-det-godt”-lyden bliver ofte til en “jeg-har-det-godt-GÅÅRDT”-lyd, der lyder som en mellemting mellem en musvit og et æsel.