Fik besøg af Lene i går, og Keld var vældig glad. Men det tror da pokker, når man både får kæl og indbygget underholdning.
Ledsaget udgang
Gås Posted on 25/06/2010 21:35Så har Keld været med i haven to dage i træk. Han var med til at vaske frisørstolenes understel – og øv, jeg får dem først i næste uge fra møbelpolstreren – og han var med til at klippe hæk. Yndlingsjobbet var dog utvivlsomt lugning mellem fliserne. Han deltog med en energi, der var helt nordjysk.
Men en lille gås kan hurtigt blive træt.
Jeg prøver at holde godt med pauser, så han kan tage sig en lille morfar ind imellem. Når der går en sky for solen, lægger jeg ham op i min sko, så han kan holde sig varm. Må se at få et billede af det, mens han stadig kan være i skoen.
Han er vældig dygtig til at holde sig ren.
Når han har ble på, kan han selvfølgelig ikke komme til, og han får snart splittet bleen ad i atomer. Jeg har købt noget stof, så jeg kan fremstille flere bleer. De gloede noget i stofbutikken, da jeg sagde, det var til en gåseble, men så viste jeg dem Keld, og lige pludselig havde jeg flere ekspedienter, end jeg troede der var i butikken.
- Comments(0) https://www.have35.dk/?p=142