Blog Image

Gåsepigen

Nu kan du også sende mig en mail!

Send en mail

Vinterbad – gåsegryde

Gås Posted on 25/11/2010 23:55

Begejstret gås i færd med at udvide sejlrenden. Kameraet hopper en del – filmen er optaget med fuld zoom, for jeg skulle ikke ud fra min varme stue i det vejr!https://youtube.com/watch?v=hqhb5Hm75OU%3Ffs%3D1Han har i øvrigt ikke været igennem det grønne badekar i over en uge – og nu er det så også frosset til. Tror sgu jeg fjerner det. En af dagene. Når jeg nænner at sparke mig selv ud i kulden.



Vintermad – lammegryde

Opskrifter Posted on 25/11/2010 23:04


Det er egentlig ikke så meget en opskrift; snarere et resume af en gryderet:

1 pose lam til suppe (aner ikke, hvad udskæringen hedder; det er købt i Bazaren, hvor de fleste udskæringer hedder “muskel”. Men jeg har kun gode erfaringer med at forklare slagteren, hvad det skal bruges til. Her fik jeg store klumper kød med lidt ben og fedt)
2 løg (GIGA-løg, der gik fem på et kilo)

Kød og løg svitses. Det hedder vist “freses” på norsk!

1/2 flaske hvidvin

Hæld vinen i og kog, til der ikke er så meget vin.

2-3 liter fond (her kyllingefond, jeg havde i fryseren)
1 stor dåse tomatkoncentrat
noget soyasovs
noget salt
noget chipotlechilisovs

Hæld i og kog stille og roligt videre.

2 kg. kartofler
1/2 kg. grønne linser (de skal åbenbart ikke udblødes)

Skræl kartofler og skær dem i tern. Skyl linserne. Hæld begge dele i og kog, til det hele er mørt.
Tag en portion og spis den. Ammennam! Fyld gryden efter med vand + noget mere salt og opdag, at du egentlig også ville have haft bacon og hvidløg i.

1 pk. bacon i tern
1 hvidløg

Fres bacon og skær hvidløg i itsy-bitsy tern. Fres dem sammen med bacon og hæld i den store gryde. Stil gryden ud i sneen natten over, spis en portion (mere ammennam!) dagen efter og frys resten ned.