Lene tog mig med på sundhedsmesse i Scandinavian Center, og her er resultatet:
Er de ikke fine? De længe ønskede Vibram Fivefingers sidder på mine fødder nu, og der kan de såmænd blive siddende, så længe det skal være. De har plads til alle mine tæer, og jeg glæder mig til lidt tørrere (læs: mindre mudret) føre, så de også kan komme udenfor.
Det endte med modellen med snørebånd; de andre modeller sad underligt på min fod. Man bliver lidt ubehageligt overrasket over, hvor lidt man egentlig har føling med sine tæer, når man skal montere sådan et par sko. Heldigvis var det ikke et ukendt problem for ekspedienterne, og de uddelte gavmildt råd om at mærke efter oven på skoen med fingrene, mens man tager skoen på. Alligevel kom jeg på et tidspunkt alvorligt i tvivl om, hvorvidt en af mine tæer var forsvundet.
800 kostede de små bæster. Det virker lidt hampert for noget, der ikke er lavet af guld, men komforten er fantastisk. Og jeg kan have mine tåsokker på i dem uden problemer.
Nå ja, og så var jeg også til eksamen. Eller prøve? Nej, snarere test. WTF, jeg bestod! Det var en lungefunktionstest. Som autoriseret skorsten var jeg altså lidt nervøs. Men foreløbig er det altså ikke lykkedes mig at ødelægge mine blæsebælge uopretteligt. Jeps, der stod “normal” nede i bunden af udskriften. Den må jeg få rammet ind. OG sende en kopi til psykiateren… ta’ den!
