Jep! Jeg hørte rabalder fra terrassen og en gås, der truttede. Mig ud med en lygte, og lige uden for døren løb en stor, fremmed kat. Som standsede op og vendte sig – og så var det ikke længere en kat. Fem meter fra mig – og otte meter fra Keld. Keld hvæsede, og jeg råbte “HADDABADDA!” og svingede truende med lygten. Så stak den af.
Jeg gik rystende ind og fik sko på, og så ud med det samme til den skrækslagne gås. Som bare ikke var spor skrækslagen – han havde lagt sig roligt igen og sad med åbent næb og søgte efter en godbid. Men han blev altså samlet op og båret i gåsehuset. Og der må han tilbringe nætterne for fremtiden – med mindre, selvfølgelig, at han vil sove inde i sengen!
Og nej, jeg havde ikke taget kameraet med ud. Billedet er tyv-hug-stjålet fra the internets.
