Efter at have læst utallige skrækberetninger om forfrosne svømmefugletæer har jeg givet Keld et varmt bad hver dag. Det er åbenlyst noget, han sætter pris på. I dag drønede han foran mig og hoppede op i karret – men det våde vand befandt sig altså et par centimeter under isen:
“Hvad i hede hule Holgersen foregår der her???”
“Jamen, så gør dog noget!!!”
Alt endte dog lykkeligt. Jeg hakkede isen af med riven og tilsatte en spand varmt vand. Og så blev der ellers badet igennem i et par timer.
