En surdej er på mange måder som et kæledyr: den skal fodres, den skal røres, og den lugter. Men den er nok verdens nemmeste “dyr” at passe.
Surdejen skal opbevares i en glas- eller plasticbeholder med låg.
Når du ikke bruger surdejen, kan den holde sig i lang tid i køleskabet uden pasning. Nogen siger op til flere måneder; alle er enige om mindst 10-14 dage. Derefter skal den fodres. Tag den ud af køleskabet, giv den mel og vand, rør rundt og lad den stå – evt. til næste dag – men i hvert fald til den begynder at boble/skumme. Rør rundt igen og stil den i køleskabet.
Du kan altid smide lidt af den (ca. en tredjedel) væk og fylde op med mel og vand.
Til rugbrød fodrer du med rugmel. Hvis du vil lave hvedebrød, fodrer du med hvedemel.
Konsistensen af surdejen skal være tyk, men den skal være til at hælde.
Når du skal bruge surdejen, tager du den ud af køleskabet dagen før og rører rundt i den. Lugt til den. Den skal lugte surt og lidt øl-agtigt, men ikke rive i næsen af eddike. Hvis den lugter råddent eller af bræk, er den dårlig og skal kyles ud.
Hvis ikke den begynder at boble/skumme efter en dag, skal den fodres og stå en dag mere. Hvis der stadig ikke er liv i den, kan du prøve at tage en lille portion af den og røre ud i en større portion mel og vand. Hvis den ikke bobler efter et par dage, er den død. Her er en god opskrift på en ny surdej.
Når du har brugt af din surdej, fylder du op med mel og vand. Lad den stå ved stuetemperatur, til den bobler, og sæt den så i køleskab.
Surdejen kan også opbevares ved stuetemperatur. Så skal den røres i hver dag og fodres hver anden eller tredje dag.
