Så vel ved boller som ved mange andre aspekter af tilværelsen er det ikke størrelsen men gørelsen, der er afgørende.
Allerede som barn fandt jeg ud af, at bolletrilning var en videnskab, og min stakkels bror fik under min kyndige vejledning en grundig indførelse i trilningsteknik. Det kunne nemt tage en halv time at trille en plade boller tilfredsstillende.
Nu ved jeg, at de ypperste bollemestre er enige med mig, og der findes adskillige how-tos. To forskellige teknikker er fremherskende: foldeteknikken (også kaldet Ninateknikken) og bordteknikken.
Foldeteknikken har den fordel, at den kan udføres på en dej, der har fået lidt rigeligt mel. Til gengæld tager den laaang tid. Her er en præsentation af foldeteknikken (1:25-2:00):
Bordteknikken er noget hurtigere, da man kan lave en bolle i hver hånd samtidig. Den kræver, at dejen er tilpas klistret, så den næsten – men også kun næsten – klistrer fast til bordet. Her er en præsentation af bl.a. bordteknikken (1:20-2:10):
https://youtube.com/watch?v=2e9j5s206Qs%3Frel%3D0
Kan godt lide, at det er døbt Nina-teknikken!