I går var der så godt vejr, at vi var på vej til at have kogt gås i udestuen. Derfor pakkede vi mad- og vandskål og dappede over til Margit. Her kom faster Anna på friland for første gang.
Hun kastede sig straks over den “kæmpestore græstørv” og spiste og spiste og spiste. Hønsene skelede lidt til hende, men de følte ingen trang til nærmere undersøgelser. Ænderne derimod var vældig nysgerrige. Da faster Anna fik øje på dem, blev hun bange og styrtede hen i sikkerhed. Men da Andton lidt senere kom helt tæt på, tog hun ingen notits af ham. Andton kunne vist ikke helt bestemme sig til, om hun skulle jages væk eller ej. Han stod længe med svagt rystende hals og iagttog hende. Men han må have besluttet sig for, at vi tre mennesker nok skulle kunne holde en gæsling i skak.
Faster Anna fik også afprøvet sin nye, større vandskål. For fem dage siden var den for stor for hende, men nu passer den fint. Da jeg vejede hende i morges, havde hun næsten fordoblet sin vægt i løbet af de sidste fire dage: fra 140 til 270 gram!
Faster Anna virker slet ikke til at være bange for andre mennesker – endnu da. På et tidspunkt prøvede hun at kravle op på Margits ben, og hun hyggede sig også godt oppe under Margits hage. Samtidig virker det dog helt klart til, at hun genkender både mig og John. Da John kom i dag, hilste hun begejstret på ham og prøvede at kravle over til ham.
