Leo har efterhånden aflivet og afleveret dusinvis af rotter, men her den anden dag havde en af dem åbenbart sat sig til modværge. Et stykke af Leo’s kind – lige ved siden af næsen – var bidt løs, så han måtte et smut omkring dyrlægen. Problemet var at få fat i ham i åbningstiden. Det løstes ved, at han i går eftermiddags stolt kom og afleverede endnu en rotte. Han blev fluks puttet i transportkassen og skibet af sted til Brabrand.
I dag hentede jeg ham, og nu fortryder jeg, at jeg ikke fik taget et “før”-billede. Dyrlægen har lappet ham så fint sammen, at man simpelthen ikke kan se, hvor såret er. Og det så ellers ret drabeligt ud – som om en 5 mm bred mejsel havde forsøgt at hakke et næsten kvadratisk stykke af. Stykket hang og flandrede, men nu kan man altså ikke se noget som helst.
Eneste bevis er dyrlægeregningen – vores dyrlæge er altså sjov:
