Når man er en gås og iført dunjakke, er tropenætter ikke så attraktive. Keld har fundet ud af, at sengen er der, hvor man sover. Hvis jeg efterlader ham på det køligere gulv, så piver han og er utilfreds. Oppe i sengen lægger han sig glad tilrette og kvidrer, men i løbet af få minutter slår den muntre kvidren over i højlydt gispen – han har det så meget for varmt.
Hvad gør man så? Jo, man tager det frosne køleelement til vinflasker, klipper det op og lægger gåsen på det. Det sagde nærmest “fzzzzzzzzzz”, da hans store fødder plantedes på isen – og så startede den muntre kvidren igen!
Keld vækker mig for tiden ved halv fem-tiden, når det er tid til bleskift. Når den er skiftet, kan han sove videre. Dygtig gås!
