DUNS!
Jeg vågnede søvnigt. Klokken var kun halv fem, men den dumpe lyd havde vækket mig.
– Mjav.
– Mjav-mjav.
– Mjav!
– MJAV!
– MJAV!
Leo prøvede åbenbart at fortælle mig noget. Han hoppede op i sengen og fortsatte sin insisterende mjaven lige ind i ansigtet på mig. Jeg åbnede øjnene og kiggede ned på gulvet. Og der lå den – en stor, fed rotte. Heldigvis død, men Leo hoppede ned og tjattede til den, så jeg kunne se, hvor farlig den havde været, og hvor dygtig han var.
Jeg roste selvfølgelig Leo til skyerne, og så gik han på jagt igen. Jeg går ud fra, den var tiltænkt som en lækker morgenmad til mig, men ligesom alle de andre rotter endte denne også med en bisættelse i skraldespanden.
Jeg kunne dog ikke dy mig for at måle og veje den først. Og bare rolig, den blev monteret i en papkasse, inden den røg på vægten. 35 cm og 332 gram! Rekord? I går kom han hjem med 4 – fire – styks. De var ikke så store, men der var åbenbart rigeligt af dem.
