Gåsepigen

“JA!” må være mit klokkeklare svar, efter min oplevelse med en af slagsen.

De gamle sikkerhedshavesko er ved at falde fra hinanden, så min beslutning om at udskifte dem var efterhånden modnet til handling. Et hurtigt nettjek afslørede, at alle forhandlere kartelagtigt var enige om at udbyde skoene til 1.425 kr. + fragt. Det er jo noget af en investering.

Det faldt mig ind at tjekke dba.dk, og sandeligen siger jeg Eder, skoene var i en annonce, helt nye og i min størrelse. Og til 400 kr. + fragt! Men i København, endda på Nørrebro. Jeg ringede fluks til indehaveren, Casper, og snakkede om efterkrav. Men han reagerede totalt jysk og mente ikke, at Postdanmark skulle have så meget for den handel. Nej, jeg skulle hellere sætte pengene ind på hans konto, og så ville han sende skoene.

Alle alarmklokker ringede, og en kavalkade af advarende forbrugerudsendelser afspilledes på min indre skærm. Fornuften satte dog ind efter en tid, og jeg afgjorde med mig selv, at salg af ikke-eksisterende sikkerhedssko i str. 39 nok ikke lige var det, en Dubai-baseret storsvindler ville satse på. Jeg satte 470 kr. ind på hans konto med krydsede fingre.

Og så startede den bedste forbrugerservice, jeg nogensinde har været ude for. I alt 8 sms’er om processen, lige frem til jeg holdt skoene i hånden. Et eksempel:

“Godmorgen Berit. Så kommer der lige lidt herlig morgeninfo. Pengene er landet her til morgen, så jeg pakker skoene og sender dem senere i dag, når jeg kommer fra arbejde. Derefter modtager du en lille rar sms med et pakkenummer, så du kan se hvor i landet pakken befinder sig. 🙂 Ha en god dag. Mvh. Casper”

Fik senere samme dag pakkenummeret, og dagen efter en bekymret sms; han havde selv prøvet at tjekke nummeret og kunne til sin store skræk ikke finde nogen information. Hvis ikke jeg modtog skoene, ville han ringe til pakkeservice. Da havde jeg lige kvitteret for pakken hos postbudet, så jeg kunne berolige den stakkels Casper.

Og her er de så: beviset for, at man altså sagtens kan stole på en københavner:

Godt i gang med at omlægge fliser – måske lidt overentusiastisk – i hvert fald troede jeg lige pludselig, at jeg kunne hamre fliserne på plads med højre hånd. Det kunne jeg ikke. Ikke uden at inddrage venstre hånd i processen. Nærmere betegnet blev venstre hånds pegefinger inddraget mellem hammeren og flisen. Så nu er fingeren flækket lidt…

Prøver at holde det på plads med compeed plaster. Det ser ud til at virke fint. Hurra for compeed!

DUNS!

Jeg vågnede søvnigt. Klokken var kun halv fem, men den dumpe lyd havde vækket mig.

– Mjav.

– Mjav-mjav.

– Mjav!

– MJAV!

– MJAV!

Leo prøvede åbenbart at fortælle mig noget. Han hoppede op i sengen og fortsatte sin insisterende mjaven lige ind i ansigtet på mig. Jeg åbnede øjnene og kiggede ned på gulvet. Og der lå den – en stor, fed rotte. Heldigvis død, men Leo hoppede ned og tjattede til den, så jeg kunne se, hvor farlig den havde været, og hvor dygtig han var.

Jeg roste selvfølgelig Leo til skyerne, og så gik han på jagt igen. Jeg går ud fra, den var tiltænkt som en lækker morgenmad til mig, men ligesom alle de andre rotter endte denne også med en bisættelse i skraldespanden.

Jeg kunne dog ikke dy mig for at måle og veje den først. Og bare rolig, den blev monteret i en papkasse, inden den røg på vægten. 35 cm og 332 gram! Rekord? I går kom han hjem med 4 – fire – styks. De var ikke så store, men der var åbenbart rigeligt af dem.

Mine hænder skaller. Næsten altid. De ser ud, som om jeg lige er kommet hjem fra mit job som skurekone: røde, let hævede og med ru, hvide flager overalt. Har gennem årene indkøbt litervis af håndcreme, men lige lidt hjælper det. Nu skal det så retfærdigvis indskydes, at de fleste cremer skal PÅFØRES, før de har en effekt, og det er nok der, kæden hopper af. Kan i øvrigt stærkt >>indsæt ord, der er det modsatte af “anbefale”<< Hand & Nail. Den efterlod mine hænder rødere, ruere og med blødende revner på knoerne.

Så jeg satte mig for at påføre håndcreme efter hver håndvask. Og jeg synes jo ikke, jeg ellers lider af noget der ligner rengøringsvanvid. Men hold kæft, hvor jeg vasker hænder tit! På en almindelig dag er det noget i retning af 25-30 gange. Efter toiletbesøg (og dem er der selvfølgelig en del af med mit colaindtag), inden jeg rører ved mad, efter jeg har været i haven, efter jeg har rørt ved en karklud. Kan nemt komme op på 40-50 gange på en god dag. Og så tror da egentlig pokker, at hænderne er så ru.

Men hvad gør andre mennesker? Tror måske, jeg har fundet svaret:

Her er det helt klart, at skilteopsætteren og den ansatte har en skjult dagsorden. Minder mig om barndommens gyldne tider, hvor man kunne omgå tandbørstning ved at komme tandpasta på børsten, lade vandet løbe, skrubbe på håndvasken et par minutter (adr, egentlig) og sluttelig spise en klat tandpasta. Voila, jeg har “børstet tænder”!

Andre gange kan kravet om håndvask være mere alvorligt ment og derfor kun omgås 

ved mere spidsfindige manøvrer. Det tyder nødvendigheden af dette skilt på:

Men hvordan hulen kan man vaske kun én hånd?

Håber sørme, at blommer er sunde. Kim og Trine er åbenbart i Nordjylland – så deres blommetræ er helt alene og ubevogtet. Og jeg er åbenbart ikke indehaver af nogen hæmninger overhovedet. Har spist ca. 5 kilo af dem allerede. Jeg ved ikke, hvilken sort det er, og jeg når ikke at tage billeder af dem, før jeg har spist dem.

– nærmere bestemt Herning. Malene og Natasha meldte deres ankomst midt i juli og blev heldigvis et par dage. Tror jeg ville blive nødt til at blive et par dage alle steder, hvis jeg havde barn med. Alting tager sindssvagt lang tid, for der skal lige spises, renses, skiftes og soves først. Begynder at forstå, hvorfor små børn sjældent virker stressede. Ikea? Det kan vi godt. Tar lige et stykke mad og en lur først. Gå en tur? Det kan vi godt. Tar lige et stykke mad og en lur først. Og man skal have bagage med som til en jordomrejse, bare man skal i Bilka. Malene havde til Århusturen pakket en tandbørste til sig selv samt cirka 8 kubikmeter bleer, skiftetøj, vaskeklude, flasker, barnevogne, vællingpulver, legetøj, babysæder og hagesmækker til Natasha. Ufatteligt, at det kan klares uden trailer.

Fandt ud af, at jeg har stof i mig til at blive en rigtig god far. Holdt flasken to gange og præsterede at sove totalt igennem allerede den anden morgen. Havde overhovedet ikke hørt Malene stå op og gå i køkkenet kvart over seks.

Det blev et par hyggelige, fredelige dage, selv om der indtraf lidt af en sensation: Natasha rullede rundt – ved egen kraft – for første gang nogensinde. Jeg var ikke helt overbevist om det der med egen kraft, da Malene fortalte det. Men senere måtte jeg lade mig overbevise. Medmindre Georg havde givet en hjælpende pote – og det tvivler jeg trods alt på – så lå hun lige pludselig på maven i stedet for på ryggen.

Det lykkedes desværre ikke at få det på video, men billeder skal I ikke snydes for. Jeg tror ikke, Natasha har en karriere som fotomodel foran sig, for ethvert tilløb til smil forsvandt i det sekund, hun spottede kameraet. Absolut ikke nogen linselus. På den anden side kan det jo være, hun går efter det utilnærmelige look?

Det lykkedes dog at fange hende et par gange, hvor hun glemte at tørre smilet af. Hehe.

Hygge i haven

Hygge i stuen

Mad i stuen – med verdens mest omfangsrige hagesmæk

Mad i haven – har endnu ikke spottet kameraet

Hov, fik lige øje på kameraet

Og yes, jeg fik osse lov at prøve. Og jeg ku’ sgu!

… og hurra for deres blommetræ. Mine naboer er indehavere af et særdeles rigtbærende blommetræ, og Kim kom over mandag med en pose modne, saftige og totalt ormefri blommer samt en opfordring til bare at forsyne mig fra træet. Her er det foreløbige resultat:

Som nogen måske husker, besøgte jeg det kolde nord i sidste måned. Nåede heldigvis mit besøg, mens familien stadig var intakt:

Ja, der var dømt hygge og afslapning – og NOGEN har vist pimpet lidt rigeligt Rittersport:

Jeg kom hjem med 78 kattebilleder og 3 med folk på. Ingen af hus, have eller udsigt. Er vist ved at kvalificere mig til at blive kattedame…

Fik dog dette pletskud af broderen (han har måske tabt et stykke Rittersport?):

Og skal vi så koncentrere os om det væsentlige: