Gåsepigen

Og ikke kun i bedene – i går fik perleforhænget også lige en tur.

Aldrig har der været så tryg og tillidsfuld en gås i haven. Faster Anna elsker gæster, og hun finder sig hurtigt til rette hos dem. Her er det Trine, som er udset som plads for en lille lur.

Faster Anna føler sig også godt tilpas i andre haver. Her spiser vi morgenmad hos nabo Sahin, og faster Anna har lagt sig godt tilrette under bænken.

Hun er rigtig glad for Sahin, selv om hun ikke er helt vild med alle de flyvende duer i haven. Men hun kender selvfølgelig også hans stemme ret godt …

Her er vi til morgenmøde hos Margit. Faster Anna færdes hjemmevant i haven – hun er dog lidt frustreret over de mange selvsåede purløg, som til forveksling ligner græs.

Ren forårsidyl:

Og så skal der puttes lidt hos Margit:

Vi starter normalt morgenen med lidt hygge foran computerskærmen og en lang lur. Når den er overstået, er faster Anna meget klar til at komme på græs. Og hun er dygtig til at kommunikere sine behov.

Når jeg endelig får lettet min bagdel, er hun meget begejstret og pisker frem og tilbage efter mig, mens jeg får gjort mig klar. Og så kan vi endelig komme afsted.

https://youtube.com/watch?v=0o3nwpmJuwM%3Flist%3DPLLDblQzbm7XZERhXDrh6smlik2uiI__Nh

En eller flere katte følger tit med på turen. Denne gang var det Leo. Der hersker efterhånden fred mellem de to dyregrupper. Faster Anna kan stadig finde på at hive kattene i pelsen, men hun er blevet bedre til at lade dem være i fred.

Georg holder – klog af skade – normalt lidt større afstand.

I kampen “Faster Anna vs. Kontorstol” vandt kontorstolen knebent på point. Faster Anna regner dog med at være klar til omkamp, da kun svømmehuden led overlast med en tømmerlus og en mindre skramme.

Faster Anna gik i boksen for at gennemtænke sin strategi. Boksen fik for første gang låg på, men det forstyrrede absolut ikke gåsen.

https://youtube.com/watch?v=aWdGByXmTLI%3Flist%3DPLLDblQzbm7XZERhXDrh6smlik2uiI__Nh

Der har været AAALT for godt vejr til at sidde inde og lege med billeder og blog. I stedet har vi nydt solen og knoklet i haven. Faster Anna har efterhånden så tykt et dunlag, at hun kan rende rundt i timevis uden at blive kold, og hun har gjort, hvad hun kunne, for at hjælpe mig med at renovere to af plænerne. De er blevet moskrattet, ryddet for bellis, udjævnet med jord-sand-kompost-blanding, eftersået, gødet, kalket og har fået jernvitriol. Nu har de bare af at blive fine!

Vi har også ryddet og nedlagt forsythiabedet. Forsythiaen er blevet udstationeret til Flensborg sammen med nogle erantis; resten af planterne har fået nye pladser i haven. Nu er der snart klar til at installere ny græsplæne.

Mandag var vi til 73-års-fødseldagsmiddag hos John. Menuen var en af mine favoritter, boller i karry, og til faster Anna var der opstillet buffet:

Hun følte sig straks hjemme og vadede rundt i hele stuen, som om hun havde boet der altid. Når hun ville have sig en skraber, foregik det under bordet.

John fik mange fine gaver, men én af dem var noget helt særligt.

Margit havde syet et gåseaktivitetsforklæde – lavet i kraftigt, vandafvisende stof, så bæer bare rutsjer af, og med masser af knapper, snore og stropper, som en lille gås kan hygge sig med. Faster Anna blev vældig begejstret:

https://youtube.com/watch?v=QQbbrOwyqME%3Flist%3DPLLDblQzbm7XZERhXDrh6smlik2uiI__Nh

Vi sluttede aftenen med en fødselsdagskage; en lettere modificeret hummingbird cupcake med passionsfrugtflødeostecreme.

Når vi er vågne og friske – det tager et par timer – er det tid for den første morgengræsning. Denne foregår i Trine og Kims have.

https://youtube.com/watch?v=DCgNPI2uYv4%3Flist%3DUUmqxRYpwYFYGloyWRJxaP1A

Gæslinger er noget af det sødeste, når de løber.

Faster Anna er nu i gang med sin 19. dag. På kun 17 dage har hun mere end tidoblet sin vægt – fra 140 gram til 1.427 gram i dag. Wow.

Man kan både se og mærke, at der nu er meget mere gås. Hun kan snart ikke ligge foran bogen inde i sengen – eller det kan hun nu sagtens, men så kan jeg bare ikke læse i den. Man er ikke længere i tvivl om, hvorvidt hun er inde i håndklædet. Men jeg kan stadig bære hende i én hånd! Hendes bæ er ikke længere til at overse. Alene splutlyden kan næsten overdøve et af fars hosteanfald. Og det grønbrune areal er blevet meget større. Der bliver brugt en hel del toiletpapir, vådservietter og håndklæder.

En våd gæsling er altså ikke specielt yndig:

I forgårs tog hun sig en glad badetur i den lille balje ude på græsset. Der var dejligt solskinsvejr, og hun kastede sig begejstret i “bølgerne”. Bagefter blev dunene omhyggeligt vredet for vand og lagt i de rette folder. I løbet af kun en halv time var hun fin og fluffy igen.

En af karperne i dammen havde det skidt, så jeg fiskede den op med hånden(!) og gav den en sikkerhedssko i hovedet. Senere fandt Georg den, og det lykkedes ham at spise næsten halvdelen af den.