Har lige fået mail om, at Keld kommer i fjernsynet snart. Han blev jo opdaget i efteråret og filmet til et børneprogram på DR, som så først bliver vist nu.
Programmet hedder Store Nørd og bliver vist på Ramasjang tirsdag den 21. februar kl. 18.50. Misser du det, bliver det genudsendt både lørdag den 25. kl. 14.10 og søndag den 26. kl. 9.00.
Ej, hvor vi glæder os! Nogen, der kan finde ud af at optage det på dvd?
Efter at have læst utallige skrækberetninger om forfrosne svømmefugletæer har jeg givet Keld et varmt bad hver dag. Det er åbenlyst noget, han sætter pris på. I dag drønede han foran mig og hoppede op i karret – men det våde vand befandt sig altså et par centimeter under isen:
“Hvad i hede hule Holgersen foregår der her???”
“Jamen, så gør dog noget!!!”
Alt endte dog lykkeligt. Jeg hakkede isen af med riven og tilsatte en spand varmt vand. Og så blev der ellers badet igennem i et par timer.
Keld er sej! Står der og hvæser af ræven, men så snart, den er ude af syne, lægger han sig til rette og tænker på mad. Jeg troede, at han bare var blevet lidt forskrækket, fordi den var kommet så tæt på. Men her til morgen så jeg, hvor tæt på, ræven havde været:
Der lå masser af små halsfjer strøet ud, den vej ræven var flygtet. Så den havde altså haft fat i Keld. Men måtte gå hjem med en mundfuld fjer – eller en halv mundfuld; resten lå i haven.
Uff. Kan ikke lade være med at tænke på, hvis de fjer havde været eneste spor af Keld.
Jep! Jeg hørte rabalder fra terrassen og en gås, der truttede. Mig ud med en lygte, og lige uden for døren løb en stor, fremmed kat. Som standsede op og vendte sig – og så var det ikke længere en kat. Fem meter fra mig – og otte meter fra Keld. Keld hvæsede, og jeg råbte “HADDABADDA!” og svingede truende med lygten. Så stak den af.
Jeg gik rystende ind og fik sko på, og så ud med det samme til den skrækslagne gås. Som bare ikke var spor skrækslagen – han havde lagt sig roligt igen og sad med åbent næb og søgte efter en godbid. Men han blev altså samlet op og båret i gåsehuset. Og der må han tilbringe nætterne for fremtiden – med mindre, selvfølgelig, at han vil sove inde i sengen!
Og nej, jeg havde ikke taget kameraet med ud. Billedet er tyv-hug-stjålet fra the internets.
Det er da halvvejs fetch. Kun afleveringen mangler.
Her til aften burde jeg have haft kameraet parat. Jeg gav Keld en godbid (fordi han er så sød), men i mørket fik han skævt fat på den, så den smuttede ud af næbbet. OG LANDEDE PÅ HANS HOVED!!!! Keld stod i flere sekunder med godbidden på hovedet, mens han prøvede at se, hvor den var landet. Det så så sjovt ud!
Jammen, er han da ikke bare dekorativ?
Jeg sad i dag og filosoferede over tilværelsen (læs: spillede Castleville på Facebook), da jeg hørte høj og langvarig flapren af vinger fra udenfor. Og sørme, miraklet var sket: Keld var – frivilligt – gået i sit fine gåsebassin og var i gang med en større omgang kropsvask. Mig ind og hente kameraet, tænde med rystende hænder og fotodokumentere denne enestående og sjældne naturoplevelse:
(Den ho-ho-ho-ende julemandslyd er fra Castleville, og bombelyden er væguret, som i forbindelse med julerengøringen fik nyt batteri. Damn, hvor det tikker højt!)
Keld har ikke været i bassinet siden april, hvor han vist blev bange for nogle trådalger. Undtagen en enkelt gang i cirka juni, hvor han faldt i (jeg prøvede at lokke ham i med godbidder, og så strakte han sig for langt) og to ultrakorte ture i september, tror jeg, hvor tricket med godbidderne virkede efter hensigten. Men de tre gange er han pisket skrigende op med baskende vinger, som om han havde fået øje på et gåsefodsspisende monster på bunden af bassinet.
I dag tog han sig en ordentlig badetur på ti minutter, hvorefter han roligt sejlede hen til kanten og gik på land:
Nuj, hvor jeg håber, han vil fortsætte med at bruge bassinet!
