Dem hælder man ud på græsset, tilsætter en gås og vips! er der kun rødderne tilbage.
Affaldsminimering og gødning i ét! Ammenalså, kan det blive meget bedre? Mælkebøtterne bliver importeret fra diverse naboer, og både de og gåsen virker vældig tilfredse med ordningen. Her er Keld i gang med at ondulere en spandfuld ved aftenstide (man kan høre, at mågerne er på vej hjem).
https://youtube.com/watch?v=zqxeHas6BPM%3Fhl%3Dda
Ifølge min barndoms version af eventyret om Askepot blev den stakkels pige af sin onde stedmoder sat til at sortere en stor balje bønner og ærter. Planen var, at arbejdet skulle vare så lang tid, at Askepot ikke kunne nå til bal på slottet. Heldigvis blev planen forpurret, idet Askepot fik hjælp til sorteringen af en flok duer.
Nu viser det sig, at Askepot måske lige så vel kunne have fået hjælp af en flok gæs – eller i hvert fald af Keld. Hans foder er en 50/50 blanding af hønsepiller og hvede, men det lader til, at sidstnævnte er yndlingsmaden. Han kan med stor præcision pirke hvedekornene op af skålen, så kun hønsepillerne ligger tilbage. Skulle han ved en fejl få en hønsepille i næbbet, bliver den spyttet ud, hvilket ringen af hønsepiller omkring skålen vidner om.
Hvordan Keld så ville have klaret kjolesyningen i Disney’s udgave… tja, det må jo komme an på en prøve!
Hvad skete der så med gåsen Maria, da hendes sø skulle tømmes og renses? Og hvad med hendes bedste ven, Dominic? Har de mistet hinanden?
Nej da! Maria er nu i karantæne i Los Angeles Zoo, og Dominic besøger hende to gange om ugen. Det har vist sig, at Maria er en gase, og hun – nå nej, han – har taget navneforandring til Mario. Se selv her (der er lige en reklame først):
Keld lagde et giga æg sidste tirsdag – 10,3 cm og 201 gram. Altså, jeg troede, der var landet en ufo! Men det var altså bare et gåseæg i fineste kvalitet.
Torsdag blev det til et normalt, stort æg – og lørdag kom der slet ingen æg. Troede jeg, indtil jeg fandt verdens mindste gåseæg – uden skal – på stien ved indgangen. Lidt ringe præstation – og det syntes han åbenbart også selv, for lørdag aften gik han på reden igen og lagde endnu et pænt stort æg.
Nu ved jeg faktisk ikke, hvad jeg skal svare, når nogen spørger: “Hvor stort er sådan et gåseæg egentlig?”
Keld og jeg havde 12.-13.-14. februar besøg af Kelds personlige designer. Hun og Keld blev enige om, at forårets bordeaux-trend ville stå fint til Kelds lyse teint og spirende krokusser, så Keld endte weekenden i en skræddersyet velouragtig blesele med masser af plads til æggemave og bevægelse.
Keld afregnede lørdag ved at lægge hele to æg inden for kun én time. De blev til røræg, som vi spiste til morgenmad med bacon og amerikanske pandekager. Lækkert!
Efter morgenmaden (tak for mad, Keld) skulle Keld så møde endnu et designindslag i kategorien “fjerkræ”: Gåselampen. Den har rejst fra Amager til Århus via Ballerup, endnu et sted i København og Vestbjerg. Utallige familemedlemmer (onkel Dan) og naboer har været involveret i den farefulde færd, som vel bedst kan sammenlignes med Nils Holgersens forunderlige rejse.
“Ja, det er dig, jeg taler til!”
“Virker til at være den tavse type.”
Keld studerede sin tvilling (det er lampen til venstre) uden den store entusiasme, men han tyggede da lidt i den og var i hvert fald ikke bange for den. Det er jeg til gengæld: Hver gang jeg får øje på den i udkanten af synsfeltet, tror jeg, det er Keld, der er hoppet op på bordet. Undtagen om aftenen, når der er lys i, så er bare hyggelig.
Jeg elsker den og har nu fået sat en timer på, så den tænder og slukker automatisk hver aften.
Den 8. februar fik Keld besøg af sin “rigtige” far og mor, Niels Jørgen og Grethe. Det var med bævende hjerte, Niels Jørgen havde afleveret en otte dage gammel Keld til mig den 21. juni, så han var meget spændt på at se Keld igen.
Det viste sig, at Keld er en meget fin racegås, en Hvid Italiener. Han er endda udstillingsegnet, og ville efter NJ’s mening kunne opnå 96-97 point. Wow! Nu kræves der så en speciel fodring, og jeg ville aldrig kunne nænne at aflevere Keld til et udstillingsbur, men det er da meget rart at vide.
Keld tog pænt mod sine gæster, selv om han ikke helt virkede til at kunne genkende dem. Men det kunne mærkes, at de var vant til gæs, så Keld færdedes hjemmevant og trygt blandt dem. Nu glæder vi os så til starten af juli, hvor vi skal på udflugt til Kelds fødegård. Niels Jørgen og Grethe har nemlig en prægtig rosenhave, som gerne skulle stå i fuldt flor til den tid.
Hmmm, det minder mig om noget; ved ikke lige hvad…
<!– WriteFlash('’); //–>
Så fandt jeg endelig et æg igen!
Efter alle beregninger skulle æg nr. 5 være kommet den 21., men først i går fandt jeg det. Det lå så i heller ikke i den første rede. Keld har bygget endnu en rede omme bag ved skuret, og der lå det lige så fint og lyste hvidt, da jeg var på æggerunde i går aftes.
Var blevet helt bekymret for, om der skulle være problemer med læggenød, men det ser det jo så heldigvis ikke ud til. Han lå på den nye rede her til morgen, så måske er han i gang med at kompensere for pausen?
