Gåsepigen

Vi har ÆG!

Keld har lagt ÆG!

Hurra, hurra, hurra!

Mandag morgen tidligt, på vej til Odder for at kigge på bil, spotter jeg noget, der ligner en snavset lille bold på terrassen. Men det var ikke en bold, det var et ÆG! Kelds første ÆG!

Nærmere undersøgelser viser, at det drejer sig om hele tre æg – om end ikke tre hele æg: ét totalt fladmast; ét lettere revnet og ét helt perfekt. Og de ligger i en absolut ikke helt færdigbygget rede, som er placeret på den overdækkede terrasse mellem bordet og hækken.

Man kan dog sagtens se, at det er en rede. Det æg, Keld står og kigger på, er det perfekte.

Gæs lægger æg hver anden dag, og da jeg fandt de tre æg den 17., må han have lagt det første den 13. januar – på sin 7 måneders fødselsdag! Jeg har lige fundet æg nr. 4 i dag, den 19., så det ser ud til at holde stik med dateringen.

Jeg piskede ud og fik fat i en balle hø, så Keld kan have lidt bedre råvarer til sin redefabrikation. Han gik fluks i gang – med at lave endnu en rede…:

https://youtube.com/watch?v=ZtMtEbcm_kY%3Fhl%3Dda

Selvfølgelig skulle Leo komme og blande sig, så kameraet hopper lidt ind imellem.

https://youtube.com/watch?v=asAMVKE7Z7Y%3Fhl%3Dda

https://youtube.com/watch?v=NV0rqcSRrHI%3Fhl%3Dda

Her er Keld i gang med at nusse lidt om sine æg:

https://youtube.com/watch?v=uxZOZ02AxFg%3Fhl%3Dda

Hele mandag lå derefter badet i et rosenrødt skær, og at jeg fik købt bil blev lissom lidt en biting. Det blev en Toyota Yaris fra 2004, som har kørt knap 90.000 km. Mit flinke og pålidelige værksted i Risskov sagde god for den, og så var det jo bare at skrive under og gældsætte sig for de næste fem år. Jeg kan hente den på tirsdag kl. 12, men så er den også undervognsbehandlet og har nummerplader og alting.

Vi lancerer et nyt begreb: Hjælpergås. At betragte som sidestykke til førerhund.

Foreløbig virker det dog til, at hjælpergåsen ser det mere som sin primære opgave at snøre snørebåndene op. Jaja, al begyndelse er svær – og de grinede sikkert også ad [indsæt navn på førerhundens opfinder] i starten.

https://youtube.com/watch?v=JE_MhkznhAI%3Fhl%3Dda

Jeg havde været lidt bekymret for, om Keld var ok her i kulden. Han kan jo ikke rigtig finde noget at spise uden for, når jorden er frossen eller dækket med sne. Og selv om han er flink til at banke på (rasle med kattelemmen), når han vil ind og spise, så bliver det kun til et par gange om dagen, nogle dage endda kun én gang.

Nå, jeg havde ham så på badevægten i dag. Vansmægter? Hmm, ikk’ så meget. Han vejer 8,3 kg. Otte komma tre kilo!!! Uden tøj på. Og før han fik mad! Så det er altså ikke fjer og dun det hele.

Begejstret gås i færd med at udvide sejlrenden. Kameraet hopper en del – filmen er optaget med fuld zoom, for jeg skulle ikke ud fra min varme stue i det vejr!https://youtube.com/watch?v=hqhb5Hm75OU%3Ffs%3D1Han har i øvrigt ikke været igennem det grønne badekar i over en uge – og nu er det så også frosset til. Tror sgu jeg fjerner det. En af dagene. Når jeg nænner at sparke mig selv ud i kulden.

Har lige været ude for at tjekke gåsen. Han sidder midt i sneen på terrassen, dækket af et fint, hvidt lag puddersne. Kigger op, får øje på mig og kvækker med sin blideste stemme. Han rejser sig ikke, før godbidderne kommer frem – og da kun nødtvungent. Det knaser, da han rejser sig; som om han har været frosset lidt fast, og sneen under ham er da også tøet væk. Men hans næb og fødder er varme, og han skal lokkes med snacks for at komme med ind.

Indenfor får han sig lidt mad og en tår vand. Derefter kommer han hen og napper lidt i mine bukser – det tager jeg som et tegn på, at han gerne vil op og nusses lidt. Og det finder han sig så i – i fem-syv minutter, så vil han ned og lege med perleforhænget. Det er åbenbart også kun sjovt i fem-syv minutter, for han stopper med at kaste rundt med det og står nu og båtter for at komme ud.

Jeg åbner døren til udestuen, og da jeg går hen mod yderdøren, intensiverer han båttene både i frekvens og lydstyrke og styrer begejstret mod døren. Jeg åbner, og Keld drøner lykkeligt ud i den kolde sne igen. Om jeg fatter det…

Efter sammenlagt timers leg med perleforhænget lykkedes det forleden Keld at gnave en af perlekæderne i stykker. Det måtte jo ske.

Jeg tror egentlig, at han selv blev både forskrækket og ked af det, da det gik op for ham, hvad der var sket. Han kiggede længe på det lille afgnavede stykke, der lå så livløst og forladt på gulvet. En spæd trutten steg op fra hans strube, og han pirkede forsigtigt til stykket. Men der lå det – det skulle aldrig mere lade sig kaste omkring i en smægtende dans med de andre kæder.

Nyt album på Galleri Keld!

Nu fik jeg endelig sorteret i billederne fra Rønbjerg. Jeg går ikke ud fra, at mange vil være interesserede i at granske 16 closeups af en vinbjergsnegl, så jeg valgte de bedste ud.

Kelds første møde med Limfjorden blev selvfølgelig også videodokumenteret. Den lettere hysteriske kommentatorstemme tilhører den stolte, lidt nervøse mor – altså mig.https://youtube.com/watch?v=hfwVQuhfrGM%3Ffs%3D1

https://youtube.com/watch?v=7WW4m_dp5Wc%3Fhl%3Dda

Jeg har overvejet at sætte en gåselem i, så Keld kan rende ud og ind, som det passer ham. Flere har i den forbindelse spurgt “jamen tror du nu osse, han vil kunne finde ud af at bruge den?”. Mit svar må herefterdags blive “ja”.