Gåsepigen

Når det dages og lysner i øst, er Keld klar til at komme ud. Det har han sin egen helt særlige måde at få kommunikeret:
https://youtube.com/watch?v=433Sg2YFm18%3Fhl%3Dda

Så kom bassinet på plads. Jeg havde fået skåret afløb og net af, lappet hullerne, malet lapperne og skrubbet bassinet grundigt indvendigt. Det var sjovt at lege med glasfiber, men jeg var glad for, at jeg investerede i en engangs-overtræksdragt med hætte, et åndedrætsværn og et par beskyttelsesbriller – det støver helt vanvittigt!

Vinkelsliberen blev monteret med en skrubskive til metal, og så gik pudsearbejdet som en leg. Jeg overvejer at tømme bassinet til foråret; så kan det blive shinet op med en let pudsning og frisk ny farve overalt. Men den tid, den sorg.

Kaies fra have 47 samt Margit, Kim og Trine hjalp med at få karret bugseret over hækken og ned i hullet, som var blevet pålagt sand i bunden, stampet og planeret.

Keld inspicerede, men kunne åbenbart ikke finde nogen dybere årsåg til festivitas – der lissom manglede noget, så det ud til, han syntes:

https://youtube.com/watch?v=f1-TKCyPAPE%3Fhl%3Dda

Et par timer efter var karret fyldt med vand, men da var det næsten blevet mørkt, så søsætningen må vente. Det ser dog ud til, at det lykkedes at få bunden i vater – yippie!

Stakkels lille pus! Han stod og pustede og prustede som en blæsebælg i mandags, da vi skulle over til Margit. Jeg endte med at bære ham det meste af vejen. Tirsdag var det ikke blevet bedre; han havde slet ikke travlt med at komme over til John, og så må der jo være noget galt. Han hostede i ti minutter, da vi kom hjem igen – det var nærmest som at gå tur med far…

Onsdag ringede jeg til dyrlægen, og vi fik tid med det samme. Han blev lyttet på hjertet og lungerne, og han har en eller anden infektion. Han fik en indsprøjtning og en antibiotikapille. Pillerne skal han have en af om dagen i en uge, og jeg var lidt bekymret for, hvordan jeg skulle få dem i ham. Men her til aften snuppede han pillen ud af min hånd og åd den, mens jeg sad og overvejede en strategi. Dygtig gås!

Han fik i øvrigt hilst på hvad jeg tror må være den samlede stab af ansatte hos dyrlægen – og filmet af tre af dem. Han klarede besøget eksemplarisk, til trods for det meget glatte gulv og en noget nær traumatisk oplevelse på vægten. Han vejer ca. 5,1 kg. Sprøjten lod ikke til at genere ham.

Eller om end ikke sød musik, så i hvert fald noget hvæsen og trutten. Her er en laaaang (over 6 minutter) film med Kelds første møde med voksne gæs: Else i Vestbjergs Gåsefar og Gåsemor.https://youtube.com/watch?v=fz_50m6R2uE%3Ffs%3D1

Keld virkede ikke vanvittigt interesseret, og han havde da heller ikke noget at sige til, at vi forlod dem. Men lidt nysgerrig var han da.

https://youtube.com/watch?v=z5Hb10-P1Gc%3Ffs%3D1

Gåsefar og Gåsemor lod til at tage lidt pænere imod os end sædvanligt – der var ingen høj alarmhylen, og Gåsefar snappede ikke så meget efter mig, som han plejer. Det var mere som en venskabelig tyggen i mine fingre. Måske opnår man en slags diplomatisk immunitet, når man ankommer med en gås?

Pyh, pludselig var der flere hundrede billeder og dusinvis af film at sortere i. Jeg gik kold, og der kom ikke rigtig noget nyt her på siden.

Keld er gået i fældning nu. Alle vegne, han har været, flyver der massevis af dun rundt. Nu er jeg jo ikke den, der slider unødigt på støvsugeren, så når han blafrer med vingerne, har jeg indendørs snevejr. Føles lidt som at bo i en af de der juleglaskugler.

Planerne vedrørende gåsesteg er revideret en anelse. Han kommer vist til at sidde med ved julebordet frem for at trone midt på det. Men her er han så: Keld anno 27. august!
Som altid en nysgerrig gås – havde han haft en drøbel, ville den have været synlig:

Bliv på kanalen – her kommer masser af nyheder om Rønbjerg, havebassin, møbler, spisearrangement, kamera mm. Nu er der hul på bylden!

…som det ukrudt, han spiser. På en gåtur i Marienlyst blev jeg helt bekymret for ham; han åd en hel spandfuld planter. Han er begejstret for al slags mad og kvidrer lystigt, når han finder noget lækkert. Billederne her er fra den 19.:Keld i bad er altid en fornøjelse, og han tiltrækker gerne et publikum:
Dagens første bad kan sagtens tage tre kvarter, og hver fjer bliver grundigt gennemgået:

Hver forestilling afsluttes med en elegant sortie:
Jeg har fået fat i noget vådliggerunderlag, så sengen er blevet mere gåsesikker. Vi har dog lidt problemer med placeringen af de forskellige brugere af sengen:I går havde jeg lagt et håndklæde ved siden af sengen. Jeg håbede på, at Keld ville acceptere det som et rimeligt alternativ til selve sengen. Men den lille manipulator klynkede sine mest ynkelige pip og ville ikke lægge sig ned. Jeg prøvede at ignorere det, men så trumfede han ved at stille sig med hagen på madrassen og hovedet puttet ind under dynen – stadig småklynkende.
Behøver jeg sige mere?

Onsdag blev badekarret fundet frem. Keld blev sat i – han er stadig for lille til selv at gå op, og finurlige flisearrangementer blev ignoreret – og så stod han der og kiggede. Løftede det ene og så det andet ben, og så tog pokker ved ham: hele kroppen under vand, og så fræsede han rundt i karret som en torpedo. Det lykkedes mig at fange det på film i dag:

Han kan selv komme op af karret, og der går nok ikke mange dage, før han også selv kan gå i. Han er en rigtig lille badeand og bruger laaaang tid på soignering og pjaskning.

Når man er en gås og iført dunjakke, er tropenætter ikke så attraktive. Keld har fundet ud af, at sengen er der, hvor man sover. Hvis jeg efterlader ham på det køligere gulv, så piver han og er utilfreds. Oppe i sengen lægger han sig glad tilrette og kvidrer, men i løbet af få minutter slår den muntre kvidren over i højlydt gispen – han har det så meget for varmt.

Hvad gør man så? Jo, man tager det frosne køleelement til vinflasker, klipper det op og lægger gåsen på det. Det sagde nærmest “fzzzzzzzzzz”, da hans store fødder plantedes på isen – og så startede den muntre kvidren igen!
Keld vækker mig for tiden ved halv fem-tiden, når det er tid til bleskift. Når den er skiftet, kan han sove videre. Dygtig gås!