Dem hælder man ud på græsset, tilsætter en gås og vips! er der kun rødderne tilbage.
Affaldsminimering og gødning i ét! Ammenalså, kan det blive meget bedre? Mælkebøtterne bliver importeret fra diverse naboer, og både de og gåsen virker vældig tilfredse med ordningen. Her er Keld i gang med at ondulere en spandfuld ved aftenstide (man kan høre, at mågerne er på vej hjem).
https://youtube.com/watch?v=zqxeHas6BPM%3Fhl%3Dda
Må jeg præsentere det nyeste medlem af familien: Pjevs.
Navnet har jeg ikke valgt, men det er vist desværre meget rammende. Jeg er bange for, at han ikke kommer til at holde så længe – han opfører sig ikke, som en sund undulat bør. Nu har jeg vedtaget, at han skal en tur til dyrlægen, og så må vi se. Han er ca. 10 år gammel, og det er begrænset, hvad jeg vil udsætte ham for af behandling.
Til trods for udseendet virker han til at være en glad lille fugl. I dag var han ude en lille tur, men han flyver ikke ret gerne – og er heller ikke spor i træning. Til gengæld vil han gerne sidde på min finger.
Og jeg kan bevise det: Denne buket ankom med bud – helt fra Norge – i anledning af, at jeg er fantastisk. Det stod der selv på kortet. Spørg lige, om det fik humøret op!
Tak til min yndlingsbror og min favoritRakel!
Jeg fandt denne her på terrassen, nydeligt placeret ved Kelds sovehynde:
Næsten 40 cm. og 362 gram. Eeeuw!
Denne kage var fra både mig og Keld (sidstnævnte havde lagt æg til – i bogstaveligste forstand), så jeg forsøgte mig udi noget modellering og overtræk med hvid chokolade.
Kagen er en mudcake i fire lag med en 2:5 chokoladeganache mellem lagene og smurt op med en endnu mere fyldig 1:1 ganache. Det var ikke helt nemt at smøre op med ganache; den stivnede næsten med det samme, den kom i kontakt med den kolde kage.
Æg og gås er lavet af mudcake rester, blendet og rørt op med chokoladefrosting. Gåsens hals er stivet af med et par orangegrene. Det gik meget fint med at overtrække æggene med hvid chokolade – de blev senere dustet med lidt glimmer – men gåsen kunne vist godt have brugt en lidt større skål… det var jeg så for nærig med chokoladen til. Dumme mig. Men når man nu ved det, så kan man da godt se, at det er en gås, ikk?
De blå øjne er et par sukkerkugler. Næste gang [sic] vil jeg forsøge at få lavet et orange næb.
Nå, men kagen smagte godt, og fødselaren havde ingen indvendinger. Det havde gåsen til gengæld: Da vi ankom, var flaget selvfølgelig hejst, men Keld er ikke glad for vort nationale symbol, fødselsdag eller ej. Da han havde gemt sig på terrassen et kvarters tid, mens han ængsteligt holdt øje med flaget fra bag ved et træ, tog John flaget ned. Og så var Keld glad igen. Han fejrede generobringen af haven ved straks at gå i bad.
Ifølge min barndoms version af eventyret om Askepot blev den stakkels pige af sin onde stedmoder sat til at sortere en stor balje bønner og ærter. Planen var, at arbejdet skulle vare så lang tid, at Askepot ikke kunne nå til bal på slottet. Heldigvis blev planen forpurret, idet Askepot fik hjælp til sorteringen af en flok duer.
Nu viser det sig, at Askepot måske lige så vel kunne have fået hjælp af en flok gæs – eller i hvert fald af Keld. Hans foder er en 50/50 blanding af hønsepiller og hvede, men det lader til, at sidstnævnte er yndlingsmaden. Han kan med stor præcision pirke hvedekornene op af skålen, så kun hønsepillerne ligger tilbage. Skulle han ved en fejl få en hønsepille i næbbet, bliver den spyttet ud, hvilket ringen af hønsepiller omkring skålen vidner om.
Hvordan Keld så ville have klaret kjolesyningen i Disney’s udgave… tja, det må jo komme an på en prøve!
Hvad skete der så med gåsen Maria, da hendes sø skulle tømmes og renses? Og hvad med hendes bedste ven, Dominic? Har de mistet hinanden?
Nej da! Maria er nu i karantæne i Los Angeles Zoo, og Dominic besøger hende to gange om ugen. Det har vist sig, at Maria er en gase, og hun – nå nej, han – har taget navneforandring til Mario. Se selv her (der er lige en reklame først):
Keld lagde et giga æg sidste tirsdag – 10,3 cm og 201 gram. Altså, jeg troede, der var landet en ufo! Men det var altså bare et gåseæg i fineste kvalitet.
Torsdag blev det til et normalt, stort æg – og lørdag kom der slet ingen æg. Troede jeg, indtil jeg fandt verdens mindste gåseæg – uden skal – på stien ved indgangen. Lidt ringe præstation – og det syntes han åbenbart også selv, for lørdag aften gik han på reden igen og lagde endnu et pænt stort æg.
Nu ved jeg faktisk ikke, hvad jeg skal svare, når nogen spørger: “Hvor stort er sådan et gåseæg egentlig?”
