Gåsepigen

Yes, det ruller gonnok for moi for tiden. Tror faktisk, jeg snart er ved at være helt frisk igen. I dag har jeg:

– spist morgenmad (og det endda før det blev mørkt)
– sat fløde til syrning (til hjemmelavet smør; det skal da prøves)
– sat mælk til syrning (til hjemmelavet tykmælk – det skal da også prøves)
– afleveret biblioteksbøger (til tiden!!!)
– børstet tænder (det burde man selvfølgelig gøre hver dag, men for mig er det stort)
– vasket op (det hele; undtagen den kniv, jeg ikke kan finde og pizzahjulet, som også er blevet væk)
– smidt skraldeposen ud (den havde altså også næsten top på)
– lavet aftensmad til mig selv (dvs. varmet færdig karrysuppe og smidt frossen kamut og rejer i, men alligevel, det tæller)
– bagt italienske julesmåkager (efter mors opskrift, og de skal endda bages to gange, men de smager himmelsk)
– skrevet og sendt et brev (og pyntet kuverten med glimmerklistermærker, yay!)
– ringet og fortalt Lene om en artikel om skydedøre i GDS (inden jeg vel at mærke selv havde fået den læst)
– skrevet et par mails og et par forumsvar (nå ja, og så det her indlæg)

Wow! Hvad skal det ikke ende med? Jeg magter snart ALT! Nu skal jeg så bare lære at gå tidligt i seng. Og så selvfølgelig falde tidligt i søvn. Men klokken er hverken tre eller fire endnu, så det hjælper da på det.

Vi har ÆG!

Keld har lagt ÆG!

Hurra, hurra, hurra!

Mandag morgen tidligt, på vej til Odder for at kigge på bil, spotter jeg noget, der ligner en snavset lille bold på terrassen. Men det var ikke en bold, det var et ÆG! Kelds første ÆG!

Nærmere undersøgelser viser, at det drejer sig om hele tre æg – om end ikke tre hele æg: ét totalt fladmast; ét lettere revnet og ét helt perfekt. Og de ligger i en absolut ikke helt færdigbygget rede, som er placeret på den overdækkede terrasse mellem bordet og hækken.

Man kan dog sagtens se, at det er en rede. Det æg, Keld står og kigger på, er det perfekte.

Gæs lægger æg hver anden dag, og da jeg fandt de tre æg den 17., må han have lagt det første den 13. januar – på sin 7 måneders fødselsdag! Jeg har lige fundet æg nr. 4 i dag, den 19., så det ser ud til at holde stik med dateringen.

Jeg piskede ud og fik fat i en balle hø, så Keld kan have lidt bedre råvarer til sin redefabrikation. Han gik fluks i gang – med at lave endnu en rede…:

https://youtube.com/watch?v=ZtMtEbcm_kY%3Fhl%3Dda

Selvfølgelig skulle Leo komme og blande sig, så kameraet hopper lidt ind imellem.

https://youtube.com/watch?v=asAMVKE7Z7Y%3Fhl%3Dda

https://youtube.com/watch?v=NV0rqcSRrHI%3Fhl%3Dda

Her er Keld i gang med at nusse lidt om sine æg:

https://youtube.com/watch?v=uxZOZ02AxFg%3Fhl%3Dda

Hele mandag lå derefter badet i et rosenrødt skær, og at jeg fik købt bil blev lissom lidt en biting. Det blev en Toyota Yaris fra 2004, som har kørt knap 90.000 km. Mit flinke og pålidelige værksted i Risskov sagde god for den, og så var det jo bare at skrive under og gældsætte sig for de næste fem år. Jeg kan hente den på tirsdag kl. 12, men så er den også undervognsbehandlet og har nummerplader og alting.

Vi lancerer et nyt begreb: Hjælpergås. At betragte som sidestykke til førerhund.

Foreløbig virker det dog til, at hjælpergåsen ser det mere som sin primære opgave at snøre snørebåndene op. Jaja, al begyndelse er svær – og de grinede sikkert også ad [indsæt navn på førerhundens opfinder] i starten.

https://youtube.com/watch?v=JE_MhkznhAI%3Fhl%3Dda

– det er mig! Er de ikke fine? Og se, hvor de skinner og funkler:

De mørke er marcipan med pecannødder og ahornsirup.

De lyse er marcipan med frysetørrede jordbær.

“Ebony and ivory, live together in perfect harmony, side by side on my dinner table, oh lord, why don’t weeee?”

Tja, i skrivende stund er året kun to en halv time gammelt, men det har allerede budt på rigeligt med spænding og action.

Omkring midnat var jeg lige til at hælde i seng. Jeg havde holdt mig vågen for at se, om Keld ville gå i panik over nytårsskyderiet. Han virkede dog kun lidt nervøs, da han kom ind for at spise.

Men så kommer brandbiler med udrykning drønende lige forbi, og et kig ud af vinduet viser flammer og røg mod syd. Mig ud ad døren for at se, hvor det er. Det var heldigvis ikke flinke folks hus, der var ild i. Jeg piskede så over til John for at få navn og adresse på ejeren. Da jeg kom tilbage, var politiet dukket op, og så kunne de få oplysningerne.

Nå, tilbage til en mørk udestue med en noget utilfreds Keld. Han kommer ud og går sporenstregs i bad. Jeg bliver hængende oppe og spiller lidt Frontierville for at få adrenalinen ud af kroppen. Så vil Keld ind og have en bid natmad, og i det samme kommer Leo stolt anstigende med en solsort. Levende! Og tilsyneladende uskadt. Den har dog ikke meget hale tilbage.

Jeg varmer den i hænderne og giver den lidt vand, og den begynder så småt at trække vejret igen – og bide mig. Den virker efterhånden frisk nok, så mig ud med en lommelygte for at finde et passende Leosikkert sted til den. Det bliver ligusterhækken, og jeg jager den ind midt i, så den forhåbentlig kan sidde trygt og komme sig over chokket.Her sidder den lille fyr og kigger forskræmt ud mellem grenene. Kryds fingre for den!

Jeg havde været lidt bekymret for, om Keld var ok her i kulden. Han kan jo ikke rigtig finde noget at spise uden for, når jorden er frossen eller dækket med sne. Og selv om han er flink til at banke på (rasle med kattelemmen), når han vil ind og spise, så bliver det kun til et par gange om dagen, nogle dage endda kun én gang.

Nå, jeg havde ham så på badevægten i dag. Vansmægter? Hmm, ikk’ så meget. Han vejer 8,3 kg. Otte komma tre kilo!!! Uden tøj på. Og før han fik mad! Så det er altså ikke fjer og dun det hele.

Begejstret gås i færd med at udvide sejlrenden. Kameraet hopper en del – filmen er optaget med fuld zoom, for jeg skulle ikke ud fra min varme stue i det vejr!https://youtube.com/watch?v=hqhb5Hm75OU%3Ffs%3D1Han har i øvrigt ikke været igennem det grønne badekar i over en uge – og nu er det så også frosset til. Tror sgu jeg fjerner det. En af dagene. Når jeg nænner at sparke mig selv ud i kulden.

Det er egentlig ikke så meget en opskrift; snarere et resume af en gryderet:

1 pose lam til suppe (aner ikke, hvad udskæringen hedder; det er købt i Bazaren, hvor de fleste udskæringer hedder “muskel”. Men jeg har kun gode erfaringer med at forklare slagteren, hvad det skal bruges til. Her fik jeg store klumper kød med lidt ben og fedt)
2 løg (GIGA-løg, der gik fem på et kilo)

Kød og løg svitses. Det hedder vist “freses” på norsk!

1/2 flaske hvidvin

Hæld vinen i og kog, til der ikke er så meget vin.

2-3 liter fond (her kyllingefond, jeg havde i fryseren)
1 stor dåse tomatkoncentrat
noget soyasovs
noget salt
noget chipotlechilisovs

Hæld i og kog stille og roligt videre.

2 kg. kartofler
1/2 kg. grønne linser (de skal åbenbart ikke udblødes)

Skræl kartofler og skær dem i tern. Skyl linserne. Hæld begge dele i og kog, til det hele er mørt.
Tag en portion og spis den. Ammennam! Fyld gryden efter med vand + noget mere salt og opdag, at du egentlig også ville have haft bacon og hvidløg i.

1 pk. bacon i tern
1 hvidløg

Fres bacon og skær hvidløg i itsy-bitsy tern. Fres dem sammen med bacon og hæld i den store gryde. Stil gryden ud i sneen natten over, spis en portion (mere ammennam!) dagen efter og frys resten ned.