Gåsepigen

Har lige været ude for at tjekke gåsen. Han sidder midt i sneen på terrassen, dækket af et fint, hvidt lag puddersne. Kigger op, får øje på mig og kvækker med sin blideste stemme. Han rejser sig ikke, før godbidderne kommer frem – og da kun nødtvungent. Det knaser, da han rejser sig; som om han har været frosset lidt fast, og sneen under ham er da også tøet væk. Men hans næb og fødder er varme, og han skal lokkes med snacks for at komme med ind.

Indenfor får han sig lidt mad og en tår vand. Derefter kommer han hen og napper lidt i mine bukser – det tager jeg som et tegn på, at han gerne vil op og nusses lidt. Og det finder han sig så i – i fem-syv minutter, så vil han ned og lege med perleforhænget. Det er åbenbart også kun sjovt i fem-syv minutter, for han stopper med at kaste rundt med det og står nu og båtter for at komme ud.

Jeg åbner døren til udestuen, og da jeg går hen mod yderdøren, intensiverer han båttene både i frekvens og lydstyrke og styrer begejstret mod døren. Jeg åbner, og Keld drøner lykkeligt ud i den kolde sne igen. Om jeg fatter det…

Så er der nyt fra kagefronten. Klik på kagegalleri for at se billeder af kagen til Lissy & Niels’ guldbryllup.

Kagen består af to ens opbyggede kager: en firkantet på 40×40 cm og en hjerteformet. Begge blev ca. 8 cm. høje. Der er omkring 15 liter kage i alt – det skulle være rigeligt til 50 personer.

Hver kage består af en marcipanbund, et lag skildpaddecreme, en lagkagebund, et lag jordbærmousse og endnu en lagkagebund. Kagerne er smurt op med italiensk marengssmørcreme med dulce de leche (karamel) og overtrukket med MMF (marshmallowfondant) med marcipan, som har fået et lag perlemorsstøv.

Hjertekagen står på en hjerteformet 3 mm acrylplade. Der er stukket fem stykker pexrør ned i den firkantede kage for at understøtte hjertekagen.

Al pynt er lavet af MMF. Blomsterne er klistret fast med frosting, og figurerne har fået en spaghetti i, som stikker ned i kagen.

Jæj, det smagte godt, rigtig godt endda! Der er noget iskrystal i, men jeg tror, det er fordi ananassen bare er løseligt vendt i iscremen. Jeg blendede noget ananas med lidt sukker ligesom i blåbærisopskriften og prøvede at lave en “swirl”-effekt. Jeg siger prøvede, for ananassen kan ikke rigtig ses i iscremen. Jeg har ikke smagt vanilleisen endnu. Hm, det er jo en stor fejl. Det gør jeg lige.

(Går ud til fryseren i skuret iført pandelampe og armeret med ske fra Børnenes Trafikklub – mit dessertservice. Lettere anfald af panikangst hos gås, der tror, at NU går jeg fra den. Pauseskærm med billeder af Georg & Leo, der ligger og er nuttede sammen i sengen…)

Nu sidder du nok og tænker: “Jimmen, jeg kan jo ikke se de billeder” og overvejer strategier for at få din møgskærm til at virke:
Inden du kammer helt over, kan jeg berolige dig og fortælle, at bilderne er MIN pauseskærm. Kun min. Du må nøjes med G & L på kontorstolen – nååårrrrhhh…:
Nå, tilbage til vanilleisen – gætter på du sidder helt ude på kanten af stolen af bar’ spænding: Isen var nem at sætte skeen i, uden at være for blød. Cremet konsistens uden antydning af iskrystaller og en så-englene-synger smag af vanille med en antydning af karamel. Yippie, en vellykket is! Her kommer opskriften:

Jeg synes ikke, at hjemmelavet is er noget særligt. Det plejer at være noget underligt kønsløst noget med klumper og iskrystaller i, som damerne omkring bordet – sikkert for ikke at bringe værten i forlegenhed – roser til skyerne. Mit eget forsøg ud i islavning blev sidste år til to noget mislykkede forsøg – den ene smagløs og hård som sten; den anden smagte ok, men var alt for fedtet og ville ikke fryse ordentligt.

Jeg undersøgte markedet for ismaskiner og blev efter timers research enig med mig selv om, at intet mindre end en italiensk vidundermaskine med kompressor ville kunne gøre det. Sådan en koster fra ca. 4.000 kr. og opefter – meget opefter – og jeg har heller ikke plads til den… så isfremstillingen blev skrinlagt på ubestemt tid.

Moderen havde så medbragt en hjemmelavet blåbæris. Forberedt på at rose den – uden at blive for entusiastisk, så jeg ville blive nødt til at spise for meget af den – tog jeg et overkommeligt stykke. Til min store overraskelse smagte det godt – rigtig meget godt endda – og konsistensen var lækker og cremet. Jeg skulle slet ikke overtales for at lade resten blive stående i min fryser, og jeg blev endda så nærig med isen, at jeg ikke tog den med til kaffeklub.

Jeg fik opskriften, men havde ikke fået forsøgt den selv. I mellemtiden havde jeg været på nettet og finde flere isopskrifter, og en af dem skulle være garanteret krystalfri, fordi der er marengs vendt i.

I dag skulle det så være. Jeg har virkelig svært ved at følge en opskrift uden at eksperimentere lidt, og det kom jeg også til denne gang. Resultatet er lige blevet frosset ned – det blev en blanding af marengsopskriften og blåbæropskriften, med ananas i stedet for blåbær. Hvis det smager bare halvt så godt frosset, som det gør i “rå” tilstand, skal jeg nok lægge opskriften ud.

Her er foreløbig mors blåbæris:

Efter sammenlagt timers leg med perleforhænget lykkedes det forleden Keld at gnave en af perlekæderne i stykker. Det måtte jo ske.

Jeg tror egentlig, at han selv blev både forskrækket og ked af det, da det gik op for ham, hvad der var sket. Han kiggede længe på det lille afgnavede stykke, der lå så livløst og forladt på gulvet. En spæd trutten steg op fra hans strube, og han pirkede forsigtigt til stykket. Men der lå det – det skulle aldrig mere lade sig kaste omkring i en smægtende dans med de andre kæder.

Nyt album på Galleri Keld!

Nu fik jeg endelig sorteret i billederne fra Rønbjerg. Jeg går ikke ud fra, at mange vil være interesserede i at granske 16 closeups af en vinbjergsnegl, så jeg valgte de bedste ud.

Kelds første møde med Limfjorden blev selvfølgelig også videodokumenteret. Den lettere hysteriske kommentatorstemme tilhører den stolte, lidt nervøse mor – altså mig.https://youtube.com/watch?v=hfwVQuhfrGM%3Ffs%3D1

Hm, gad vide, om det fungerer. Ideen var, at man skulle kunne downloade opskriften som pdf-fil.

Der skal bruges selvhævende mel, og det kan entes købes her eller laves i følge anvisningerne i opskriften. Go’ fornøjelse!

Så er der billeder på det nye Galleri Keld!