Gåsepigen

Så kom bassinet på plads. Jeg havde fået skåret afløb og net af, lappet hullerne, malet lapperne og skrubbet bassinet grundigt indvendigt. Det var sjovt at lege med glasfiber, men jeg var glad for, at jeg investerede i en engangs-overtræksdragt med hætte, et åndedrætsværn og et par beskyttelsesbriller – det støver helt vanvittigt!

Vinkelsliberen blev monteret med en skrubskive til metal, og så gik pudsearbejdet som en leg. Jeg overvejer at tømme bassinet til foråret; så kan det blive shinet op med en let pudsning og frisk ny farve overalt. Men den tid, den sorg.

Kaies fra have 47 samt Margit, Kim og Trine hjalp med at få karret bugseret over hækken og ned i hullet, som var blevet pålagt sand i bunden, stampet og planeret.

Keld inspicerede, men kunne åbenbart ikke finde nogen dybere årsåg til festivitas – der lissom manglede noget, så det ud til, han syntes:

https://youtube.com/watch?v=f1-TKCyPAPE%3Fhl%3Dda

Et par timer efter var karret fyldt med vand, men da var det næsten blevet mørkt, så søsætningen må vente. Det ser dog ud til, at det lykkedes at få bunden i vater – yippie!

Fredag formiddag kiggede “de gamle” forbi et par timer, men denne gang var de en trio – onkel Arne fra Ølstykke var med. Han havde endda medbragt en flot, hjemmeavlet syrisk rose med violette blomster. Planten bliver til et blomstrende træ på et par meter, så den skulle kunne modstå Keld.

Keld kunne til gengæld ikke modstå et par nypudsede sko med lækre snørebånd. Her følger en lille sekvens med besøget i gåseperspektiv:

https://youtube.com/watch?v=BKUMVvXe3Uo%3Fhl%3Dda

Stakkels lille pus! Han stod og pustede og prustede som en blæsebælg i mandags, da vi skulle over til Margit. Jeg endte med at bære ham det meste af vejen. Tirsdag var det ikke blevet bedre; han havde slet ikke travlt med at komme over til John, og så må der jo være noget galt. Han hostede i ti minutter, da vi kom hjem igen – det var nærmest som at gå tur med far…

Onsdag ringede jeg til dyrlægen, og vi fik tid med det samme. Han blev lyttet på hjertet og lungerne, og han har en eller anden infektion. Han fik en indsprøjtning og en antibiotikapille. Pillerne skal han have en af om dagen i en uge, og jeg var lidt bekymret for, hvordan jeg skulle få dem i ham. Men her til aften snuppede han pillen ud af min hånd og åd den, mens jeg sad og overvejede en strategi. Dygtig gås!

Han fik i øvrigt hilst på hvad jeg tror må være den samlede stab af ansatte hos dyrlægen – og filmet af tre af dem. Han klarede besøget eksemplarisk, til trods for det meget glatte gulv og en noget nær traumatisk oplevelse på vægten. Han vejer ca. 5,1 kg. Sprøjten lod ikke til at genere ham.

….nemlig at gemme de gamle “ugens citat” her på siden. Nå, og jeg har så fundet ud af, at det vist er lettere at redigere i det samme indlæg end at lave et helt nyt hver gang.

For fremtiden kommer alle brugte citater til at ligge her, i stråleglansen fra Lenes lyse ide.

“Det er beskæmmende, at vi lever i en tid, hvor det er lettere at sprænge et atom end en norm.“
– Albert Einstein

“Don’t get all your exercise leaping to conclusions!”
– ranchhand

“Inden i mig lever en tynd kvinde, som skriger efter at komme ud. Men som regel kan jeg få hende til at tie stille, hvis jeg giver hende chokolade.“
– frk-frost

“Rabarbersorbet – kødfarvet is!”
– Lars, www.grydeskeen.dk

“Efter disse fadæser, bør regeringen nu droppe det der med at forsøge at få sine skatter til at give mening.
I stedet indfør flg. skatter:
Skat på fingre, skat på tatoveringer, skat på urin, skat på at sige “pojnten”, skat på antal browservinduer man har åbnet ad gangen.”
– skum-frands

“Skulle jeg foragte nogen, så måtte det være dem, der lever efter en moral, andre har lavet.”
– Agnes Henningsen

“Med en kat er det som i et godt ægteskab: Hver har sin frihed og kan leve sit liv, selv om man er dybt forbundne.“
– Inger Merete Wilstrup

“Ved siden af de ti bud har man glemt et elvte, der ikke burde være mindre vigtigt end de andre. Det lyder: Du må ikke kede din næste.”
– Isaac Bashevis Singer

“Ligesom en kædes styrke er afhængig af dens svageste led, er den offentlige mening bestemt af, hvad den dummeste tænker”
– Johannes Hohlenberg

“Lad være med at bekymre dig om, hvad folk tænker. De gør det ikke ret ofte.”

Eller om end ikke sød musik, så i hvert fald noget hvæsen og trutten. Her er en laaaang (over 6 minutter) film med Kelds første møde med voksne gæs: Else i Vestbjergs Gåsefar og Gåsemor.https://youtube.com/watch?v=fz_50m6R2uE%3Ffs%3D1

Keld virkede ikke vanvittigt interesseret, og han havde da heller ikke noget at sige til, at vi forlod dem. Men lidt nysgerrig var han da.

https://youtube.com/watch?v=z5Hb10-P1Gc%3Ffs%3D1

Gåsefar og Gåsemor lod til at tage lidt pænere imod os end sædvanligt – der var ingen høj alarmhylen, og Gåsefar snappede ikke så meget efter mig, som han plejer. Det var mere som en venskabelig tyggen i mine fingre. Måske opnår man en slags diplomatisk immunitet, når man ankommer med en gås?

Man skal passe på med henkastede bemærkninger. Da Linnea fra have 56 fortalte, at hun skulle bruge noget jord til sin have, fik jeg stor i slaget sagt, at det kunne hun da få fra mig. Jeg skulle have gravet hul til Kelds spabad, og der ville blive masser af jord… og ler… og sten.

Så tænkte jeg ikke mere over det, før Linnea to dage efter troppede op med sin trillebør og spurgte, hvor jorden var. Mig i gang med at flytte planter, og før jeg vidste af det, var den endelige beslutning om gåsepool truffet. Jeg havde set et glasfiberkar på 2×2 m. i gul & gratis, så der skulle fjernes en del.

Et arbejdshold bestående af John, Margit, Kim, Linnea og mig gik så i gang med at grave.
Sådan så det ud, efter stauder og buske var flyttet, og Linnea havde hentet et par trillebørfulde.
Kim og Margit knokler på højtryk.
De magiske 50 cm. er nået!
Et træt gravehold efter fem timers hård fysisk træning.

Nu mangler så lidt finjustering, så karret kan være der. Har foreløbig finjusteret fire trillebørfulde jord op til Linnea, men bunden er i det mindste i vater nu.

Pyh, pludselig var der flere hundrede billeder og dusinvis af film at sortere i. Jeg gik kold, og der kom ikke rigtig noget nyt her på siden.

Keld er gået i fældning nu. Alle vegne, han har været, flyver der massevis af dun rundt. Nu er jeg jo ikke den, der slider unødigt på støvsugeren, så når han blafrer med vingerne, har jeg indendørs snevejr. Føles lidt som at bo i en af de der juleglaskugler.

Planerne vedrørende gåsesteg er revideret en anelse. Han kommer vist til at sidde med ved julebordet frem for at trone midt på det. Men her er han så: Keld anno 27. august!
Som altid en nysgerrig gås – havde han haft en drøbel, ville den have været synlig:

Bliv på kanalen – her kommer masser af nyheder om Rønbjerg, havebassin, møbler, spisearrangement, kamera mm. Nu er der hul på bylden!

…som det ukrudt, han spiser. På en gåtur i Marienlyst blev jeg helt bekymret for ham; han åd en hel spandfuld planter. Han er begejstret for al slags mad og kvidrer lystigt, når han finder noget lækkert. Billederne her er fra den 19.:Keld i bad er altid en fornøjelse, og han tiltrækker gerne et publikum:
Dagens første bad kan sagtens tage tre kvarter, og hver fjer bliver grundigt gennemgået:

Hver forestilling afsluttes med en elegant sortie:
Jeg har fået fat i noget vådliggerunderlag, så sengen er blevet mere gåsesikker. Vi har dog lidt problemer med placeringen af de forskellige brugere af sengen:I går havde jeg lagt et håndklæde ved siden af sengen. Jeg håbede på, at Keld ville acceptere det som et rimeligt alternativ til selve sengen. Men den lille manipulator klynkede sine mest ynkelige pip og ville ikke lægge sig ned. Jeg prøvede at ignorere det, men så trumfede han ved at stille sig med hagen på madrassen og hovedet puttet ind under dynen – stadig småklynkende.
Behøver jeg sige mere?