Gåsepigen

“JA!” må være mit klokkeklare svar, efter min oplevelse med en af slagsen.

De gamle sikkerhedshavesko er ved at falde fra hinanden, så min beslutning om at udskifte dem var efterhånden modnet til handling. Et hurtigt nettjek afslørede, at alle forhandlere kartelagtigt var enige om at udbyde skoene til 1.425 kr. + fragt. Det er jo noget af en investering.

Det faldt mig ind at tjekke dba.dk, og sandeligen siger jeg Eder, skoene var i en annonce, helt nye og i min størrelse. Og til 400 kr. + fragt! Men i København, endda på Nørrebro. Jeg ringede fluks til indehaveren, Casper, og snakkede om efterkrav. Men han reagerede totalt jysk og mente ikke, at Postdanmark skulle have så meget for den handel. Nej, jeg skulle hellere sætte pengene ind på hans konto, og så ville han sende skoene.

Alle alarmklokker ringede, og en kavalkade af advarende forbrugerudsendelser afspilledes på min indre skærm. Fornuften satte dog ind efter en tid, og jeg afgjorde med mig selv, at salg af ikke-eksisterende sikkerhedssko i str. 39 nok ikke lige var det, en Dubai-baseret storsvindler ville satse på. Jeg satte 470 kr. ind på hans konto med krydsede fingre.

Og så startede den bedste forbrugerservice, jeg nogensinde har været ude for. I alt 8 sms’er om processen, lige frem til jeg holdt skoene i hånden. Et eksempel:

“Godmorgen Berit. Så kommer der lige lidt herlig morgeninfo. Pengene er landet her til morgen, så jeg pakker skoene og sender dem senere i dag, når jeg kommer fra arbejde. Derefter modtager du en lille rar sms med et pakkenummer, så du kan se hvor i landet pakken befinder sig. 🙂 Ha en god dag. Mvh. Casper”

Fik senere samme dag pakkenummeret, og dagen efter en bekymret sms; han havde selv prøvet at tjekke nummeret og kunne til sin store skræk ikke finde nogen information. Hvis ikke jeg modtog skoene, ville han ringe til pakkeservice. Da havde jeg lige kvitteret for pakken hos postbudet, så jeg kunne berolige den stakkels Casper.

Og her er de så: beviset for, at man altså sagtens kan stole på en københavner:

Vældig dramatisk og beskrivende navn for den sort/røde sommerfugl, jeg havde fundet i haven. Den er i øvrigt teknisk set en “dagaktiv natsommerfugl”, og nu har jeg så også fundet forklaringen på, at jeg ikke kan mindes at have set den nogensinde før: Den har simpelthen været ret sjælden i Danmark indtil 2004, hvor den begyndte at trives og brede sig. Læs mere om den her: http://www.lepidoptera.dk/jacobaea.htm

Jeg har også set dens larver i min have sidste år, de er meget markante i farverne. De spiser brandbæger, og dem havde jeg rigelige mængder af i det nye bed.

Har fået besøg af hidtil usete gæster i haven. Der er en flok humlebier, der har indrettet sig under taget i gavlen – det er så hyggeligt, når de brummer frem og tilbage. Og et kuld korsedderkoppeunger var i gang med at flytte hjemmefra en dag. Det kan vel næppe blive til ringere boligforhold, når man man er klækket på en komposttønde.

Men humlebier og edderkopper har jeg nu set før. Denne her er til gengæld ny – hvad mon der er for en?

Den lille vandsalamander ligner et firben uden for yngletiden. Jeg har set dem i andre haver, men det er første dokumenterede besøg i min have. Den sad lige så stille og holdt øje med, at jeg lugede. Og ventede pænt på, at jeg hentede kameraet.

Den store vinbjergsnegl, jeg fandt i regnvandsfaskinen, nåede desværre at smutte væk, inden jeg fik den fotodokumenteret….

Godt i gang med at omlægge fliser – måske lidt overentusiastisk – i hvert fald troede jeg lige pludselig, at jeg kunne hamre fliserne på plads med højre hånd. Det kunne jeg ikke. Ikke uden at inddrage venstre hånd i processen. Nærmere betegnet blev venstre hånds pegefinger inddraget mellem hammeren og flisen. Så nu er fingeren flækket lidt…

Prøver at holde det på plads med compeed plaster. Det ser ud til at virke fint. Hurra for compeed!

DUNS!

Jeg vågnede søvnigt. Klokken var kun halv fem, men den dumpe lyd havde vækket mig.

– Mjav.

– Mjav-mjav.

– Mjav!

– MJAV!

– MJAV!

Leo prøvede åbenbart at fortælle mig noget. Han hoppede op i sengen og fortsatte sin insisterende mjaven lige ind i ansigtet på mig. Jeg åbnede øjnene og kiggede ned på gulvet. Og der lå den – en stor, fed rotte. Heldigvis død, men Leo hoppede ned og tjattede til den, så jeg kunne se, hvor farlig den havde været, og hvor dygtig han var.

Jeg roste selvfølgelig Leo til skyerne, og så gik han på jagt igen. Jeg går ud fra, den var tiltænkt som en lækker morgenmad til mig, men ligesom alle de andre rotter endte denne også med en bisættelse i skraldespanden.

Jeg kunne dog ikke dy mig for at måle og veje den først. Og bare rolig, den blev monteret i en papkasse, inden den røg på vægten. 35 cm og 332 gram! Rekord? I går kom han hjem med 4 – fire – styks. De var ikke så store, men der var åbenbart rigeligt af dem.

We smokers have determined that your bitching may be hazardous to your health…

Så er det endelig forår!

Mine hænder skaller. Næsten altid. De ser ud, som om jeg lige er kommet hjem fra mit job som skurekone: røde, let hævede og med ru, hvide flager overalt. Har gennem årene indkøbt litervis af håndcreme, men lige lidt hjælper det. Nu skal det så retfærdigvis indskydes, at de fleste cremer skal PÅFØRES, før de har en effekt, og det er nok der, kæden hopper af. Kan i øvrigt stærkt >>indsæt ord, der er det modsatte af “anbefale”<< Hand & Nail. Den efterlod mine hænder rødere, ruere og med blødende revner på knoerne.

Så jeg satte mig for at påføre håndcreme efter hver håndvask. Og jeg synes jo ikke, jeg ellers lider af noget der ligner rengøringsvanvid. Men hold kæft, hvor jeg vasker hænder tit! På en almindelig dag er det noget i retning af 25-30 gange. Efter toiletbesøg (og dem er der selvfølgelig en del af med mit colaindtag), inden jeg rører ved mad, efter jeg har været i haven, efter jeg har rørt ved en karklud. Kan nemt komme op på 40-50 gange på en god dag. Og så tror da egentlig pokker, at hænderne er så ru.

Men hvad gør andre mennesker? Tror måske, jeg har fundet svaret:

Her er det helt klart, at skilteopsætteren og den ansatte har en skjult dagsorden. Minder mig om barndommens gyldne tider, hvor man kunne omgå tandbørstning ved at komme tandpasta på børsten, lade vandet løbe, skrubbe på håndvasken et par minutter (adr, egentlig) og sluttelig spise en klat tandpasta. Voila, jeg har “børstet tænder”!

Andre gange kan kravet om håndvask være mere alvorligt ment og derfor kun omgås 

ved mere spidsfindige manøvrer. Det tyder nødvendigheden af dette skilt på:

Men hvordan hulen kan man vaske kun én hånd?