Gåsepigen

Den første græstørv var måske ikke helt vanvittigt frodig, da den blev sat i faster Annas kasse, men der var dog friskspiret græs i den:

Ved dagens slutning skulle man lede lidt grundigere:

Faster Anna er nu på sin tredje græstørv, og vi forventer at starte den fjerde i dag. Der er opnået tilladelse til at raide Linneas drivhus for skønne totter af senegræs – dem skal hun åbenbart ikke selv bruge.

I går blev der sat punktum for Cæsar og Cleo. Nabo Troels havde glædet sig til at “slå to af sine larmende naboer ihjel med en økse”, og han mødte op med en skarpsleben en af slagsen. Begivenheden tiltrak sig publikum; både Tina, Trine, Heidi og Rune overværede seancen. Hurtigt og effektivt røg der et par hoveder, og gæssene opdagede slet ikke, hvad der foregik. John underholdt faster Anna imens og havde sørget for bøddelgaven; et par påskebryg.

Knap så hurtig og effektiv gik plukningen. Fjer og dun sad som svejset fast selv efter skoldning, så jeg fortsætter i dag med finpudsning og udtagning.

Det blev en lang dag for faster Anna, men hun har heldigvis et godt sovehjerte:

Den lille gås stortrives og bliver mere og mere livlig for hver dag. Hun var på vægten i går og ramte 140 gram. I dag var hun allerede røget op på 185 gram!

Da der var allervarmest, fik hun lov til at løbe lidt rundt på gulvet. Hun fandt straks en lille sten, som hun kastede rundt med og tyggede i. Derudover var gulvet ikke særlig interessant, så hun fik en lille klump græstørv op i kassen. Det var et hit:

Både Leo og Georg har fået “fornøjelsen” af faster Annas selskab i dag. De tog det begge ret pænt, selv om faster Anna straks gav sig til at rykke hår ud af deres pels. Leo var afgjort mest tålmodig. Jeg håber, hun vil få det godt med dem.

Faster Anna lagde sin første bæ nogensinde under hjemturen fra Niels Jørgen og Grethe. Bæen blev lagt på Johns bukser, og det overvejes seriøst at klippe stykket ud og indramme det. Det virker i min optik som en god ide – eller i hvert fald som et fornuftigt alternativ til aldrig nogensinde at vaske bukserne igen.

Og lidt tættere på:

Nu, hvor faster Anna er begyndt at spise og drikke, har hendes bæer skiftet farve fra galdegrøn til beigebrun. Og der er monne!

Her er lige et par billeder af den bedårende lille tennisbold:

I eftermiddags var John og jeg ude for at hente faster Anna. Niels Jørgen havde ringet i formiddags om, at hun var klækket i nat, så jeg har gået rundt med et kæmpestort smil klistret i ansigtet hele dagen.

Hun har stadig lidt æggetand og er ikke begyndt at spise endnu, men det skal hun nu nok snart komme efter. Lige nu ligger hun og sover på mit skød, mens hun småkvidrer. Jeg tror ikke, hun har været tavs i mere end 30 sekunder, siden hun ankom ved 18-tiden.

I morgen skal hun med mig til tandlæge. Jeg gætter, de ikke har set en æggetand på klinikken før.

Der bliver bagt – og spist – rigtig meget rugbrød her i hytten for tiden. Jeg syntes selv, at smagen, konsistensen og volumen var på plads med Rugbrød 2.0, men der kom huller i brødet. Forholdsvis små huller, men de irriterede mig. Samtidig var de hele rugkerner måske en anelse for hårde.

Derfor blev der eksperimenteret med meltyper og -mængder, surdejsmængder og kogning af rugkerner. Kernerne bliver dejligt bløde, hvis de får lov at koge en halv time – og så sparer man en hel dags forberedelse. Hullerne er nu ubetydelige, og brødet fylder formen godt ud. Jeg præsenterer stolt Rugbrød 3.0:

Jeg bruger to af disse forme til portionen (de små på 1,8 liter).

Brødene bager på kun en time og 25 minutter, hvorimod det tager omkring en hel time længere, hvis man bager i én stor form. Brødene bliver ikke så hårde i skorpen, og de holder sig fugtige og lækre lidt længere. Når brødene er bagt, ryster jeg dem let i formen, og så hopper de nærmest selv ud på risten.

Jeg opbevarer rugbrød i en plasticpose i stuetemperatur, og efter en uge er de stadig spiseværdige.

Så vel ved boller som ved mange andre aspekter af tilværelsen er det ikke størrelsen men gørelsen, der er afgørende.

Allerede som barn fandt jeg ud af, at bolletrilning var en videnskab, og min stakkels bror fik under min kyndige vejledning en grundig indførelse i trilningsteknik. Det kunne nemt tage en halv time at trille en plade boller tilfredsstillende.

Nu ved jeg, at de ypperste bollemestre er enige med mig, og der findes adskillige how-tos. To forskellige teknikker er fremherskende: foldeteknikken (også kaldet Ninateknikken) og bordteknikken.

Foldeteknikken har den fordel, at den kan udføres på en dej, der har fået lidt rigeligt mel. Til gengæld tager den laaang tid. Her er en præsentation af foldeteknikken (1:25-2:00):

Bordteknikken er noget hurtigere, da man kan lave en bolle i hver hånd samtidig. Den kræver, at dejen er tilpas klistret, så den næsten – men også kun næsten – klistrer fast til bordet. Her er en præsentation af bl.a. bordteknikken (1:20-2:10):

https://youtube.com/watch?v=2e9j5s206Qs%3Frel%3D0

Superbollerne er blevet fast inventar her i huset trods det, at jeg sjældent spiser hvedebrød. Men nu har de fået et nyt twist: Tine fortalte, at hun havde bagt dem bedre end nogensinde før, da hun bagte dem med pizzamel (Pizza farina di grano tenero tipo “00”).

Det afprøvede jeg i juledagene, hvor jeg havde besøg af mine norske søskende, og det blev en ubetinget succes. Jeg ved ikke, om det skyldes det højere glutenindhold (12,5%), eller om det var den ekstremt fine formaling (00’et i Tipo 00). Resultatet blev boller så luftige, at de nærmest svævede hen på tallerkenen. Samtidig var de lækkert fugtige og svampede og holdt sig friske i flere dage.

Tipo 00 er i øvrigt ikke nødvendigvis godt at bage bollerne med. Man skal have fat i pizzamelet med det høje glutenindhold. Melet kan hedde Farina speciale per pizza. I Tyskland hedder det Type 550, i Frankrig type 55 og i Spanien tipo T-55. Tshish, de skulle aldrig have spildt al den tid i EU på at indføre euroen alle vegne. Hvad der virkelig er behov for, er en fælles mærkningsstandard for mel!

Italienerne mærker primært deres mel efter formalingsgraden (eller, hvis vi skal være helt korrekte, askeinholdet). Tipo 00 er det fineste, så kommer 0, 1 og 2, og til sidst har de Integrale, som er (groft) fuldkornsmel.

Dernæst kategoriseres melet som enten grano duro (også kaldet semola) eller grano tenero. Grano duro er hård hvede, som primært bruges til pasta. Grano tenero er blød hvede, som primært bruges til bagning.

Glutenindholdet er også vigtigt. Lavt glutenindhold (5-7%) er godt til kager; højt glutenindhold (10-14%) er godt til brød.